Shindokan Goju Kai Karate-Do
Shuudoji Temple
Gl. Kongevej 23
1610 København V
tel: 33244233
fax: 33240766

"It should be known that the secret principles of Goju exist within the kata."
Sensei Chojun Miyagi 

"Kata is Karate-doh and Karate-doh is Kata"
Izukigawa Kanki Hanshi

The true meaning and spirit of karate are imbedded in the kata and only by the practice of kata can we come to understand them.

KATA (bevægelsesmønstre)

Kata er grundstammen i al Karate, og det er en kendsgerning at i vores stilart Goju findes hemmelige principper i kata.

Kata, er ikke blot en opvisning af bevægelser, den er en håndgribelig fastlægning af teknikker, som kan overføres og bruges i en hvilken som helst sammensætning. Kata er en tydeliggørelse af den dybeste mening med karate. Kun gennem træning af kata opnås "GOKUI" (den vigtigste lære).

Goju KARATE-DO: "Så blid som et piletræ - Så hård som Mount Tai".

Gojus kataer tager blidt eleven, først gennem helt grundlæggende bevægelsesmønstre, for dernæst efter større forståelse, gennem mere og mere komplicerede bevægelser, for til sidst at fuldende de optimale bevægelser, for balance, koordination, og mental kontrol.

Goju Kai kataer.

1. Taikyoku Chudan
2. Taikyoku Jodan
3. Taikyoku Gedan
4. Taikyoku Kakie Uke
5. Taikyoku Mawashi Uke
6. Taikyoku Gedan Kyoku
7. Taikyoku Hkii Uke
8. Gekisai dai ichi
9. Gekisai dai ni
10. Saifa
11. Seiyunchin
12. Shisochin
13. Sanseru
14. Sepai
15. Kururunfa
16. Sesan
17. Suparinpei
18. Tensho
19. Sanchin

Gekisai dai ichi og Gekisai dai ni, er de to første kataer eleven stifter bekendtskab med. De viser de første grundlæggende bevægelsesmønstre, hvor eleven bevæger sig i 4 retninger under udførelsen med ukomplicerede parader og slag.

Saifa introducere eleven for mere komplicerede bevægelser. Her bliver frigørelsesteknik, og halvcirkulære parader, samt åben hånd teknik, sat sammen med større krav til balance.

Seiyunchin viser eleven vejen til komplekse hårde og bløde bevægelser (Go-Ju). Og i kataen introduceres for første gang kast. Kataen viser også store bløde bevægelser, for dernæst ændre sig til små og hårde bevægelser.

Shichoshin, Sanseru, Kururunfa, Sepai og Sesan, er kataer, der er yderst komplicerede og kun undervises til elever med en stor træningsindsats bag sig. Disse kataer forbereder eleven i sine indviklede bevægelser til at kunne forstå og behandle Gojus længste og mest kompliceret kata Suparinpei.

Suparinpei undervises kun til elever der har opnået graden 3 dan, og herfor anses for at være moden hertil. Suparinpei har de ultimative og alvorligste teknikker.

Igennem kataerne bevæger vi os gennem mørket mod lyset (uvidenhed mod det oplyste).

HUSK: Diamanten bliver poleret.

KIHON.

Modsat kataerne er kihon de første teknikker eleven stifter bekendtskab med. Kihon (basisteknikker) lærer eleven de fundamentale parader, slag, og spark, fra stående stilling, hvorefter de sættes sammen i sammenhængende bevægelser, hvor eleven under dette bevæger sig i gående stillinger i ukomplicerede mønstre

Kihon forbereder eleven til at kunne udfører de mere krævende bevægelser indeholdt i kataerne.

Man kan sige at, kihon er at betegne som rødderne i et træ, og kataerne som stammen og grenene, for herefter at forene kihon og kata, samt forståelsen af karate-do i træets løv og dermed opnå fuldendelsen.

KUMITE.

I kumite (fri kamp/arrangeret) lærer/øver eleven at omsætte de tillærte teknikker mod en fysisk modstander, der dog i det fleste tilfælde på forhånd er arrangeret, således at modstanderen er klar over hvilke angreb der sættes ind, og er i stand til at bruge de selvforsvarsteknikker der er beregnet til netop disse angreb.

I jiyuu-kumite (fri kamp) angriber eleven med teknikker, som modstanderen ikke på forhånd har kendskab til.

I nyere tid har fri kamp stor bevågenhed, især for yngre karate-kaer, og er at betegne som den sportslige del af kampkunst. Fri kamp er naturligvis behæftet med meget strenge regler og restriktioner for at undgå skader på de deltagende. Desværre er der en tendens til, at man i sin stræben efter mesterskaber har glemt essensen i karate, og lige som i al anden konkurrence sport har eleven kun en begrænset tid, før han bliver overvundet af en yngre.

Man kan altså ikke springe over kata og kihon, for udelukkende at træne kumite.

Her kan vi slutte af med følgende vise ord:

Enhver sand mester af sin stilart føler, at hans og hans alene er den bedste i verden. Menneskelige følelser vil ikke ændre sig, men i det mindste kan vi prøve, at beherske vort ego. Det er sandt, at vi på hver vores måde fortolker/opnår "satori" i den operationelle omgivelse af konkurrence på lige fod med andre skoler, vil vort ego måske drage fordel heraf, og bedre tilpasse sig realiteternes verden. Et rationelt forhold til kampkunstens karate kan tage lang tid, men glem aldrig - INTET ER UMULIGT