Konfucianismens ankomst til Japan, sammen med de kinesiske skrifttegn. via Korea. Korea-halvøen var den naturlige bro mellem Kina og Japan. Korea havde tre statsdannelser: Konguryo i nord, Paekche i sydvest og Silla i sydøst. Disse adopterede kinesisk kultur:
Skriftsproget blev den intellektuelle rygrad, konfuciansk etik den ideologiske ramme. Pga. de nære forbindelser, Japan og Korea imellem, var det naturligt at alt nyt i Korea hurtigt kom til det japanske Yamato-hof, først og fremmest fra Paekche.
Et sendebud fra Paekche kom til Japan omkring 405, og havde Konfucius´ Lun Yå. - Analekterne - samt en kinesisk begynderbog med de første 1000 skrifttegn med. Paekche havde taget den kinesiske lærdom til sig i 374. Før dette havde japanerne ikke noget skriftsprog, så det må have været lidt af et chok. Det tog et stykke tid før japanerne havde fået hold på det nye medie. Fra ikke at have noget skriftsprog, gik de - ikke til f.eks. 28 bogstaver som vi har - men fik præsenteret en begynderbog på 1000 tegn. Det første historiske notat kan formentligt dateres til 417.
Samtidig fik de så konfucius lære, Skrifterne man fik - for at øve sig på det nye skriftsprog - omhandlede vel kinesisk virkelighed, og læren herfra blev et supplement til, og voksede sammen med kami-læren, specielt når man talte etiske regler. Udover Livsvisdom og etik, fik man også et helt nyt historiesyn.
Kinesiske samfundsregler og statskundskab bliver rettesnoren for politi og regeringsarbejde

Kosmisk syn

Kineserne havde, i modsætning til japanerne, et afbalanceret kosmisk syn. Kinesernes rationalisme stod overfor japanernes irrationalisme, symmetri overfor asymmetri. Kinesernes balance mellem himmel og jord, Yin-Yang, og over denne dialektik var den himmelske vej: Tao. Denne tankegang overtog japanerne, uden dog at forlade den irrationelle Kami-virkelighed. Først og fremmest var det dog på det etiske område at japanerne blev påvirket. Gennem Konfucius lære - der fremfor alt ville påvirke folks sociale og etiske liv - fik japanerne regler for man levede i overensstemmelse med de himlens evige love, moralsk, politisk og socialt.Godhed mod næsten og retskaffenhed blev centrale etiske begreber for japaneren og det samme blev et ritualernes og cermoniernes liv. Japanerne blev beriget med en metafysik ved siden af Kami-metafysikken. Over tingen eksisterer en sublim Tao (jap.:Do), en himlens orden man kunne komme i samklang med ved at rette sig efter dens hellige love. På det personlige plan skete dette gennem den rette rituelle optræden og kultivering af ens egen person, samfundsmæssigt gennem love der afspejlede de himmelske love.
  De fem sociale bånd Den Konfucianske pligtetik opstod når de evige love fik mulighed for at råde: Far & Søn, fyrste & Undersåt, Ældre & Yngre bror, Mand & Kone og Ældre og yngre, i den rækkefølge. Pligterne nedefra var (og er?) de vigtigste, men de gik også den anden vej: fyrster, fædre og andre "overordnede" skulle være lysende eksempler og havde masser af pligter over for deres "underordnede". Systemet baserede sig på menneskers indbyrdes pligtfølelse. Det er den moral der har holdt sammen på Kina og Japan i tusinder af år. Menneskets største pligt var (og er?) at vise forældrene ærbødighed - den sønlige pietet - : man arbejder og tjener dem i ungdommen, plejer dem i alderdommen, og ære deres ånder efter døden. "...man skal tjene sine forældre, som man tjener himlen". Kejseren blev folkets fadersymbol og klanguderne blev fadersymbol for hver familie og klan.
Kami-tænkningen skulle blot udvides for at få plads til de konfucianske sociale mønstre.
I Tokugawa-tiden (1600-1868) blev den sønlige pietet erklæret den højeste religion af Nakae Toju.

Kinesisk Lærdom
På vej

Geomantik
På vej

Fadertro
På vej

Ca. 700 år senere blev den unge Yen buddhist-munk, og antog navnet Chueh Yuan. Han kom i kontakt med nogen der kunne denne næsten bortglemte kampkunst, og besluttede at han ville vige sit liv til den. Han videreudviklede de 18 håndteknikker til 72, og senere sammen med en Pai Yu-Feng, og en tredie (navnløs?) tog de til Shaolin templet og fik udviklet et system med 170 teknikker. Disse blev ordnet i 5 systemer der hver især skulle udvikle forskellige egenskaber hos udøveren. Disse fik navnene: Drage (udviklede kampånd, og KI), Tiger (Ben og led), Leopard (Styrke), Slange (Nerveenergi og KI-flow) og Trane (Viljestyrke).

Før ankomsten til Shaolin besøgte B. den Kinesiske kejser Wu, og havde med han filosofiske samtaler. Gennem deres Samtaler siges det at Koan´erne opstod. B. blev senere uvenner med Kejseren.

Koan.

I sydIndien er der en kampkunst (Vajramushti) som B. - da han var af kriger kaste - givet har haft noget af gøre med. Bodhidharmas oprindelige øvelser står beskrevet i to skrifter som siges at stamme direkte mesteren selv: Hsi Sui Chin der skulle være afskrevet fra B. af en elev af ham: Hui Ko. Den anden: I-ching-ching er afskrevet og oversat mange gange og menes at være en forfalskning, der er tilkommet meget senere men tilskrives B. Bodhidharma var den 28. Indiske Mahayana-patriark(?), og den 1. Zen buddhistiske Patriark. B. fortæller at Lankavatara sutra, skal bruges til at forsegle sindet. Dette er et sutra man skal lægge vel mærke til. Der er ifølge B. to veje til dharma porten: Studier og praksis. Studier: Gennem studier af buddhistiske sutraer og skrifter, vil man forstå Buddha naturen. Éns Buddha natur manifesterer sig ikke da den er skjult (clouded by...) af defilements, så som: begær, at vi er bundet til ting/følelser/idéen om et selv m.m., lidenskab, aggression og uvidenhed. Praksis: Når man følger de Buddhistiske principper i sin hverdag, vil man opdage at éns natur er den samme som Buddhas.

1) Bao Yen Hsin: At accepterer, uden at beklage sig, lide eller føle sig ulykkelig, fordi man forstår at de er éns Karma.
2) Sui Yen Hsin: Forståelse for at alle er situationer er et resultat af karmisk lov og konsekvens, og at man derfor bibeholder equanimity i alle situationer, både negative og positive.
3) Tsung Fa Hsin: Realisering, gennem praktisering, essensen af éns Buddha natur, hvilket er equanimity.

3. Zen patriark:Seng Tsan.

"If the mind is not diverse, all things are united into a single whole.
If the eyes do not sleep, dreams will automatically disapear."

Hvornår og hvor og i hvilken familie baggrund han blev født fortalte han aldrig nogen. Han skulle imidlertid have været rig godsejer fra nordkina, poet og lært, indtil han, den 18 marts 551 blev munk hos den 2. patriark Hui Ko.

Buddhisme introduceres i Japan, fra Kina via Korea (Paekche).

Buddhismen kom til Paekche i 384. 552 er det årstal der er blevet noteret. I den stadige trafik mellem landene er det højst sandsynligt at skrifter har været der før. èrstallet stammer fra Nihongi -"De Japanske Annaler". Ifølge denne sendte kongen af Paekche en Buddha-statue af guld og kobber, en del buddhistiske skrifter, sammen med en del andre gaver til den japanske kejser Kimmi. To år senere sender Paekche-kongen nogle buddhistiske munke, sammen med lærde i kinesiske klassikere, kinesisk medicin, spådomme, kalender-væsen og musik. Alt kinesisk var i denne periode det hotteste hotte. At være moderne ville sige at man kopierede det nyeste fra Kina.

Paekche-kongen skrev til Kejseren i Japan at buddhismen, selvom den var svær at forstå, var den ypperste af alle. End ikke Konfusius havde lært den at kende, men den kunne give grænseløse fortjenester og føre til den højeste visdom". Kejser Kimmi var henrykt, men indførelsen af den nye religion blev hurtigt et stridsspørgsmål blandt Japans tre ledende slægter: Soga-slægten - som var en ny slægt af koreansk oprindelse - var varm fortaler, mens Mononobe-slægten og Nakatomi-slægten var nervøse for de hjemlige kami-guders reaktion. Soga-slægtens overhoved - Soga no Iname - indrettede et tempel i sit hus hvor Buddha blev tilbedt. Så udbrød der pest, og modstanderne forklarede det med kami-gudernes vrede. Buddha-statuen blev i al hast smidt i en kanal i Naniwa - vore dages Osaka - for at formilde dem. Nu brød et uvejr løs og et lyn slog ned i kejserens palads, og dræbte dem der havde ødelagt templet. Statuen op af kanalen og tilbage på plads, hvorefter der igen udbrød pest, og slog selve kejseren ihjel. Ned i kanalen med Buddha. Det tog herefter nogle årtier før Buddhas lære rigtigt fik fik fodfæste, og igen påforanledning af Soga-slægten - overhoved Soga no Umako (Inames søn), der nu havde en stærk position ved siden af kejseren. Koreanerne strømmede ind i landet, og med dem Buddhas lære. Iblandt dem var der en forhåndværende munk, der blev beordret tilbage på sin gamle vej. Han fik betroet tre 11-årige piger, der blev de første nonner. Soga no Umako opførte et tempel i sit eget hus og Nihongi konkluderer at "her har vi begyndelsen på buddhismen i Japan Helt i tråd med faderens erfaringer, udbrød der så en epidemi. Mononobe brændte templet, og asken røg i kanalen.De tre små nonne-piger måtte afklæde sig deres buddhistiske dragter, og blev pisket og spærret inde. De bliver senere, efter 587, sendt til Korea for at studerer og vender så tilbage. Men det er en anden historie, og det var også først efter Buddha rigtigt kom ind i varmen i den opgående sols land. Men epidemien blev værre, og man tænkte at det kunne være fordi man havde brændt Buddha-figuren. Soga no Umako fik derfor lod at fortsætte sin tilbedelse, men kun under strengt private former. Disse ting skete omkring år 585.

Kejser Bitatsu døde under epidemien, og hans efterfølger Kejser Yomei - der kun kom til at regerer i 2 år - blev et vendepunkt i denne strid.
Kejseren ønskede nemlig på sit dødsleje - i 587 - at antage den buddhistiske religion, og så har vi igen balladen. Opblussende strid mellem Soga´erne på den ene side, og Mononobe´rne og Nakatami´erne på den anden side. ...Men Soga´erne havde denne gang Kejser Yomeis søn, Prins  Shotokus, på sin side. Disse vandt striden, og Mononobe-slægten blev udryddet, og Nakatami´erne røg i baggrunden. Før det afgørende slag så det er ikke gået stille af - lovede de, at hvis de vandt slaget, ville de bygge et tempel til ære for De Fire Himmelske Konger (Skytsguder i Mahayana-buddhismen (den retning Bodhidharma var patriark indenfor før han kom til Kina, og som senere udviklede sig til Zen.)) og at arbejde for Buddhismens udbredelse i Japan. Prinsen opførte Tennoji-templet i Osaka, og Soga no Umako byggede Hokoji-Templet i Asuka. 587 regnes derfor som Buddhismens egentlige gennembrud i Japan.Det siges om Kejser Yomei at "han troede Buddha´s lov og ærede Gudernes (kami) Vej", og efter den tid kan man sige at det er japanernes kompromis. Tennoji-templet er blevet genopført efter en brand, men står hvor det oprindeligt blev opført, og indeholder genstande fra tidlig tid. En 5-etages pagode i templet blev genopført i beton efter 2. verdenskrigHokoji, beliggende i Asuka-området har Japans måske ældste Buddha-figur. En Gautama-Buddha med træk der minder om græsk-indisk skulpturkunst. Templets vigtighed forstår man når epokens navn blev ændret til Hoko - lovens oprettelse - samtidig med at templet stod færdigt i 596

Prins  Shotokus (jap. Shotoku taishi -Sho:Visdom, Toku:dyd, taishi: kronprins. Andre navne: Umayado no oji: Prins Stalddør, fordi en historie siger at hans mor pludselig fødte ham i kongens stald), søn af Kejser Yomei og buddhismens grundlægger i Japan, fødes.

Buddhismens egentlige gennembrud i Japan. (Se ovenfor) Prins  Shotokus og Soga no Umako udnævner den nye Kejser Sujun. I dennes regeringstid (587-592) bygges der masser af templer, og fra Korea indskrives præster og relikvier.Soga no Umako ledede landet, og førte sig frem med hensynsløshed, freden synes at være hans ejendom, nu han havde været med til at skaffe den. Kejser Sujun synes at han skulle gøre Soga opmærksom på at han ikke brød sig om det, hvilket resulterede i det eneste kejsermord i Japans historie. Når Soga har kunnet indsætte Kejseren, kunne han vel også fratage ham bestillingen. Soga fik nu indsat sin niece under navnet Suiko, som så blev Japans første kvindelige kejser. Vi har her to eksempler som underminere at Kejseren kommer i lige linie fra Solgudinden. Suiko regerede Japan i 25 år i Japans første historiske glansperiode, men hun var kun en bi-figur. Landet blev reelt regeret af Prins  Shotokus - som var den helt store skikkelse i denne periode - ved siden af Soga no Umako. Det vides ikke helt hvorfor prinsen ikke selv blev regent, men han fungerede som sådan indtil sin død i 622.

4. Zen patriark: Tao Hsin.

Hui-neng (638 - 713) - den 6. Patriark - (kin.: Wei-lang, jap.:Yeno) forbindes med skriftet Lu-tsu T´an-ching (jap.: Rokuso Dangyo.)
Udkommet i Danmark på Sankt Ansgars forlag (Visdomsbøgerne): "Den Sjette Patriark" 1982.
Værket er givetvis samlet af hans elever efter hans død. Det er igennem dette værk at man bliver forbundet direkte til Bodhidharma og derved kan tidsfæste Kinesisk Zens fødsel som en selvstændig retning, forskellig fra Indisk Buddhisme.

Hui-neng kom til Hung-jen
Han var på ingen måde lært, kunne ikke læse, men havde fået oplysningen en dag hvor han sad og lyttede til Diamant sutraet.
Han opsøgte Hung-jen der lod ham arbejde i klostret som praktisk hjælp, ikke som munk. Dette måske fordi han hverken kunne læse eller skrive.Da Hung-jen lå på sit dødsleje bad han sine disciple om at redegøre for deres opfattelse af hvad Zen er for en størrelse. Hung-jen havde luret at Hui-neng ikke var helt så dum som hans u-uddannethed måske kunne indicere, og sørgede for at han fik hemmeligt besked om denne opgave.

Shen-hsui - en af senior disciplene - gav sit svar:

The body is the Bodhi-tree.
The mind is like a mirror bright;
Take heed to keep it always clean
And let not dust collect upon it.

(Kroppen er et Bodhi-træ
Sindet er som spejlet: blankt/oplyst/reflekterende (uden at fastholde)
Sørg for at holde det rent altid,
Og lad ikke støv samle sig på det.)

Hui-neng så anderledes på det:

There is no Bodhi-tree.
Nor stand of mirror bright;
Since all is void
Where can the dust alight?.

("Der er ikke noget Bodhi-træ
ej heller står spejlet blankt (lysende, rent, klart)
Siden alt er tomt (i buddhistisk forstand!?),
Hvor kan støvet da samle sig?")

(Det der følger skal læses langsomt, da det kan være en smule mystisk.)

Shen-hsui: Vi er alle fra naturen (fra fødslen) "oplyste", vi er spejle og som det er spejlets natur at oplyse (eller at reflekterer, uden at fastholde), men attrå "støver" spejlet til. Det er så vores opgave at støve spejlet af så vi kan komme ind til vores iboende oplysthed. eller: En krystalkugle er perfekt, klar og ren, men den tager farve efter omgivelserne.

Modsætningerne (the differentiations) opstår i den ydre verden, mens sindet (the mind) forbliver - isoleret set - klart og rent. Sættes krystalkuglen op mod en sort baggrund, bliver den sort, og man kan derfor nemt komme til at tro at det er krystalkuglen der er sort.

Selv dem der så den ren - som har set den ren, vil konkluderer at den er blevet snavset, og vil derfor prøve at rengøre den.Dette var det Shen-hsuis disciple arbejdede på: at rengøre kuglen, for at finde dens renhed under den forurenede tilstand den var kommet i, at støve spejlet af for at det kunne skinne og lyse.

Hui-neng ment også at oplysheden var noget vi var født med. Men derfra mente han at man skulle koncentrerer sig om Sindets renhed, og ikke bekymrer sig om noget snavs - tanker, fordomme, alskens illusioner osv. som man alligevel ikke havde kontrol over.

Både Shen-hsui og Hui-neng underviste i "Den tredelte disciplin af moralregler, meditation og transcendental viden (the triple discipline of precepts (sila), Meditation (dhyana), and transcendental knowledge (prajna)).

I Shen-hsuis opfattelse skal vi konstant være på vagt og holde Sindet rent fra omverdenens forstyrrelse af vores sind. I Hui-nengs opfattelse er der ingenting (tankerne og alt det andet der fjerner os fra vores Sind - definerer os for os selv, og giver illusionen af et evigt Jeg, samt følelserne m.m., har vi ikke kontrol over), og vores opgave er at koncentrere os om (i) vores Sind.

Begge Zen mestre anerkender Sindet (the Mind) som eksisterende, og at det skal søges i den individuelle sind. Dette Sind er fra naturen udstyret med alle Buddhaens dyder. At vi ikke er klare over dette til dagligt skyldes vores vanemæssige attråefter ting i den ydre verden, som så formørker (tilslører) lyset fra vores indre selv. (Shen-hsui snakker om at vogte over de påvirkninger der kommer udefra, og passe på de ikke forstyrre vores oprindelige "renhed", hvorimod Hui-neng taler om at vores Sind er rent, og at vores begær, forventninger, fordomme, forestillinger - altsammen illusioner - stiger og skifter som det selv vil - uden vi kan bestemme noget som helst - , så vi skal i stedet gå direkte til kilden og koncentrere os om at blive i der - i Sindet.
(Som D.T. Suzuki siger i "The Zen Doctrine Of No-mind": Den ene udtrykker negativt hvad den anden udtrykker positivt.)

Både Shen-hsui og Hui-neng underviste i "Den tredelte disciplin af moralregler, meditation og transcendental viden (the triple discipline of precepts (sila), Meditation (dhyana), and transcendental knowledge (prajna)). Hui-nengs fortolkning af "Den tredelte disciplin af moralregler, meditation og transcendental viden" var anderledes Shen-hsui

Shen-hsui sagde:Ikke at gøre ondt er moralreglen (precepts (sila)), kun at gøre godt er viden (transcendental knowledge (prajna)), at rense sit sind er meditation (Meditation (dhyana)).
Hui-neng blev Hung-jens efterfølger som den 6. Patriark og dannede nordskolen. Shen-hsui dannede syd-skolen der langsomt tonede ud og forsvandt.

Tomhed/Tomheden:

Sindet/tanken har en tendens til at "zoome" ind på detaljer i vores liv: Vi fokuserer på enkelte af vores egne egenskaber, følelser, meninger, talenter, Vi fokuserer på sider af vores medmennesker, på enkelte af deres evner. Tomheden der tales om i Zen, er ikke tom - "Uden indhold" - men derimod altomfavnende. Hjertet indeholder alt: hele universet, træer, dyr, sten, medmennesker, følelsesudtryk, stemninger, holdninger, vurderinger...alt. Først når vi ikke adskiller, men ser alt som et hele, alt som ligeværdige (ikke lige, men lige-værdige) udtryk, har vi forstået tomheden.

De første skrifter om Kami: Kojiki - "De gamle annaler" samles. Tekster om Kami er for første gang nedskrevet her. Historierne har været (har de det?) mundtligt overleveret før.

Nihongi - "De japanske annaler" samles. - om Kami.

H.H. Patriarch Dong Shan Liang Chieh
Første Patriark og grundlægger af Soto Zen (Kinesisk: Tsao Dong Ch'an).

Kristendommen forbydes (frem til 1873). Missionærerne får 20 dage til at forlade landet. der blev ikke sat magt bag ordren, og præsterne blev i landet 10 år mere.

Et spansk skib driver i land på den japanske kyst, og lodsen praler af at handelsfolk og præster kun er forløber for krigere og soldater der vil komme og besætte landet. Dette huer ikke Kejser Toyotomi Hideyoshi, der har set hvordan spanierne har indtaget Filippinerne, og han har muligvis hørt om Spaniernes fremfærd i Sydamerika. Franciskaner munkene og de omvendte kristne bliver arresteret og dømt til døden. de første 26 bliver korsfæstet i Nagasaki i 1597. Samtidig blev alle jesuitermunke beordret ud af landet - disse var portugisere, de havde været længere i landet, og havde ført sig frem med lang større diplomatisk behændighed. 
Toyotomi Hideyoshis andet togt mod Korea.

Kanryo Higashionna, grundlægger af Naha-Te, bliver født den 10 Marts.

Kanryo Higashionna sejler til Fukien provinsen i Kina, hvor han studerer kinesisk kampkunst under mester Ryu Ryuko de næste 15 år. Deputationerne fra Kina ophører.

Chojun Miyagi, grundlægger af Goju, bliver født den 25 April.

Miji-konstitutionen (Miji-forfatningen) udstedes.

Krig mod Rusland.

Kanryo Higashionna begynder at undervise på en privatskole på opfordring af inspektøren, for at styrke eleverne fysisk og mentalt.

Gogen Yamaguchi, grundlægger af Japanese Goju (Goju-Kai), bliver født den 21 Januar.

Meitoku Yagi, grundlægger af Meibukan Goju og Chojun Miyagis senere efterfølger, bliver født den 6. Marts.

Eiichi Miyazato, grundlægger af Jundokan Goju, bliver født den 5. Juli. 
Jundokan: At følge i mesterens fodspor gennem hans hus.

Chojun Miyagi grundlægger Goju karate, bliver også den første til at give sin stil et navn andet end navnet på den by den bliver praktiseret i. Navnet henter han fra Bubishi.

Eight Poems of the Fist

• The mind is one with heaven and earth. '
• The circulatory rhythm of the body is similar to the cycle of the sun and the moon.
• The way of inhaling and exhaling is hardness and softness.
• Act in accordance with time and change.
• Techniques will occur in the absence of conscious thought.
• The feet must advance and retreat, separate and meet.
• The eyes do not miss even the slightest change.
• The ears listen well in all directions.

• Forstanden består af himmel og jord.
• Kroppens cyklus er den samme som solens og månens.
• Ind og udånding er lig med hårdt og blødt.
• Lev i overensstemmelse med tiden og forandringen.
• Teknik opstår når bevidstheden er fraværende.
• Fødder skal gå frem og tilbage, adskilles og mødes.
• Øjnene ser selv den mindste forandring.
• Ørene lytter opmærksomt i alle retninger.  

Gogen Yamaguchi etablerer Japanese Goju hovedkvarter i Tokyo.
Chojun Miyagi udnævnt til "Karate Division Chairman" ved "The Okinawan Prefecture Athletic Association".

Anthony Mirakian bliver født den 12. Nov.
Chuck Merriman bliver født den 18 Jan.
Okinawa karate bliver anerkendt som en selvstændig stilart af det Japanske råd for kampkunst "Butoku-Kai".
Goju bliver optaget og registreret i "Det Japanske kampkunst forbund" - Butoku-Kai.

Chojun Miyagi holder fordrag om, og underviser karate på Hawaii.
Han bliver også permanent officer af "the Dai Nippon Butoku-Kai (Great Japan Martial Virtues Association".
Peter Urban bliver født den 14. August i Jersey City, New Jersey.

"All Japan Goju?Kai Karate-Do Association" bliver grundlagt af Gogen Yamaguchi, som også grundlægger jiyu-kumite, basis for sports karate som det er kendt idag.

Gosei Yamaguchi bliver født den 15. Jan i Kyoto.

Chojun Miyagi modtager en medalje for "Udmærkelse indenfor kampkunst" af Det Japanske Undervisningsministerium. Han rejser til Shanghai og studerer Kinesisk kampkunst ved "Seibu Dai Iku Kai" (Great Gymnastic Association, Pure Martial Arts Spirit). Ændring af skrifttegn for Karate. Karate betød før "Kinas hånd", nu betyder det "tom hånd". "Tom", ikke kun i betydningen: "hånden er tom" - altså uden våben, men "tom" i en buddhistisk betydning (se under Hui-neng).

Chojun Miyagi danner sammen med andre stilskabere: "the Dai Nippon Butoku-Kai Karate Jukkyoshi" (Great Japan Martial Arts Karate Teachers Association). Han modtager også en Kyoshi grad fra "Dai Nippon Butoku-Kai".
Japansk angreb på Kina.

Masanobu Shinjo, grundlægger af Shobukan style, bliver født.
Morio Higaonna, grundlægger af IOGKF, bliver født den 25. Dec.

Chojun Miyagi skaber kataerne "Gekisai Dai Ichi" og "Gekisai Dai Ni".

Japan angriber Pearl Harbour.
Japan i krig mod de allierede.

Atombomberne mod Hiroshima og Nagasaki.
Allieret okkupation begynder.
Demokrati indføres, Shinto ophører som statsreligion.

Chojun Miyagi bliver gjort til official af "the Okinawa Minsei Taiiku Kan" (Okinawa Democratic Athletic Association).
Kejseren afsværger sin kami-status

Gogen Yamaguchi bliver løsladt af Russerne og returnerer til Japan.

"Japan Karate Association" (JKA) dannes.

Gogen Yamaguchi grundlægger "Karate-Do Goju-Kai" i Tokyo.

Okinawa får sin egen civile regering, efter at have været okkuperet af amerikanerne siden krigen.

Den allierede okkupation af Japan ophører.

Chojun Miyagi dør den 8. Okt. Meitoku Yagi danner Meibukan.

Anthony Mirakian bringer Okinawan Goju (Meibukan) til USA.

Seiko Higa modtager Chojun Miyagis gi og bælte (obi), og bliver dermed hans officielle efterfølger. Gosen Yamaguchi begynder undervisning af Goju i San Francisco.

Gosei Yamaguchi tager til sin bror Gosen i San Francisco. Gogen Yamaguchi hjælper med at oprette "Federation All Japan Karate-Do Federation" (FAJKO). Herefter dannes "World Union af Karate-do Organisations" (WUKO).

Mindegudstjenester for de døde i 2. verdenskrig begynder ved Yasukuni-helligdommen i Tokyo.

Peter Urban grundlægger USA Goju.
Seiko Higa dør.

Den sidste af Ryukyu-øerne givet tilbage til Japan. USA blev dog ved med at have en flyvebase på Okinawa.

Morio Higaonna danner "the International Okinawan Goju Karate-Do Federation" (IOGKF)
dansk Karate Forbund Dannes

Gogen Yamaguchi dør den 20. Maj.

  Seikichi Toguchi dør den 31. aug.

"... A tiger dies, he leaves his fur
A man dies, he leaves his name
A teacher dies, he leaves his death..."
Seikichi Toguchi