Det sker i Shindokan:
Gradueringer
Københavns Karate Skole modtager dansk idræts største anerkendelse for sit ungdomsarbejde
brugernavn: adgangskode: pil Få et login
MENU:

Shindokan Goju Kai Karate-Do
Shuudoji Temple
Gl. Kongevej 23
1610 København V
tel: 33244233
fax: 33240766

Leder

Dansk Karate Forbunds Blad 1 / 2004

BERTEL HAARDER (V) vil integrere børn af flygtninge og indvandrere ved at tilbyde dem gratis medlemskab i idrætsklubber, gratis udstyr og dækning af udgifter til deltagelse i sportsarrangementer.

Børnene vil først og fremmest vælge at gå til kampsport som taekwondo, karate og boksning, oplyser Danmarks Idrætsforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd og Danske Gymnastik- ogIdrætsforeninger (DGI).

»Kampsport er en meget populær idrætsgren blandt unge flygtninge og indvandrere«, siger Henrik Jensen fra DGI’s hovedbestyrelse.

Det får Dansk Folkeparti til at reagere. Partiet mener, at det er uacceptabelt,at det offentlige skal betale indvandreres udgifter til at gå til kampsport. Integrationsordfører Peter Skaarup siger, at andengenerationsindvandrere iforvejen har en truende adfærd, når de går i ok. Det problem bliver forstærket, hvis de bliver »godt skolet i kampsport«.

Skaarup mener derfor, at regeringen bør droppe ordningen eller i det mindst fjerne støtten til kampsport.Nu kan man selvfølgelig diskutere om forskelsbehandling, i dette tilfælde med omvendt fortegn, fører til det ønskede resultat, eller om integration ikke mere er et spørgsmål om ligestilling, men det jeg ?nder mere foruroligende iforhold til vores kultur, er holdningen til at kampsport fremmer vold og truende adfærd.

Jeg har personligt arbejdet og kæmpet for den holdning, at individet gennemsin karate træning udviklede sin personlighed og sine sociale og samfunds-mæssige kompetencer, så det er noget af et chok for mig når landets øverstebetegner kampsport som generelt voldsfremmende.

Det groteske i situationen er imidlertid den, at det er politikerne der har skabt den forvrængede holdning til kampsport. Ethvert tiltag fra karate kulturens side på at udelukke voldelige elementer bliver underkendt af ambivalente politikere der sågar truer med tilbageholdelse af offentlige økonomiske tilskud, hvis voldsmændene ikke får lejlighed til at træne i karateklubberne.

Hvis kampsporten skal leve op til sine idealer kræver det imidlertid selvbestemmelse i egne anliggender. Det er aldeles urimeligt hvis udefrakommende personer miskrediterer karatens gode renomme ved at blande sig i forhold de ikke har det mindste begreb om, for derefter at hævde at det uvæsen de selv har skabt, ikke er berettiget til offentlig støtte.

Harry Boserup