28-07-2010
Efterårssæssonen går igang den 2 august.....
28-07-2010
*Børnehold starter den 9 august
27-04-2010
Dansk Musiker Forbunds fagblad "Musikeren" bringer artikel om Shindokan
26-03-2010
Gasshuku Japan 2010 - Maki Mono - Goma Festival
13-03-2010
DTKF Kodomo og Kadet Cup 2010
13-03-2010
Medaljer ved DTKF Kodomo, Kadet og Junior 2010
25-01-2010
DAN Graduering
14-11-2009
Bronze medalje ved DTKF DM for Hold
Shindokan Goju Kai Karate-Do
Shuudoji Temple
Gl. Kongevej 23
1610 København V
tel: 33244233
fax: 33240766
Af Sempai Morten Steen
Det er med spændt forventning at jeg møder op til 2 dages Gasshuku med Shihan J.K.Yamaue - 7. Dan i Goju-Kai og 10. Dan i Yamaue Aiki Jutsu og Nord Shaolin Kung-Fu. Spændt fordi der i gynmastiksalen i Valby er samlet Budokaer fra Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Polen, Skotland, Tjekkiet og Slovakiet. Ca. 50 sortbælter indenfor Aiki Jutsu, Karate (Goju, Shito, Kyukushin), Traditionel Teakwon- Do, Aikido, Thai Boksning, Muy Thai, Nord Shaolin Kung Fu for at nævne dem jeg fik fat i. Det skal være en Gasshuku på tværs af stilarter. Og den første tanke kunne være at "det kan da nemt blive noget rod".
Den første dag indledes med korte demonstrationer af repræsentanter fra alle deltagende stilarter. Danske karatekaer viser Kata og Bunkai, Aiki Jutsu viser Embu, Sikkehedsfolk (Secret Service) fra Tjekkiet viser bl.a. anholdeles teknikker hvor knive og pistoler indgår. Der er en spændende tur gennem fortolkninger af slag, spark, parader, kast, låseteknikker m.m.
Der er meget lærerigt at se teknikker som jeg kender, blive brugt i andre sammenhænge, se dem betonet på nye måder, også med hensyn til hvilken vægt der bliver lagt på dem indefor de enkelte stilarter. Aikidokaer lægger knap så meget vægt på slag og spark som Karatekaer, for at nævne et eksempel. Noget af det der altid har facinerer mig inden for kampkunst er den enkelthed der ligger i teknikker og fortolkninger. Jeg bliver gang på gang slået af en "selvfølgelig, ja!" - fornemmelse. Tingene er på ?n gang helt simple, enkel og logiske, og på den anden side utroligt komplicerede fordi de ikke kun indeholder selve teknikken, men også hurtigheden, fokus, spontanitet, åndedrættet, konsentration ikke kun i sindet, men også i udførelsen, og meget mere, og at det alsammen skal munde ud i anvendelse.
Der tales lidt, og trænes meget. Teknikkerne vi bliver præsenteret for er detaljerede og logiske. Shihan Yamaue har tænkt tingene ud i de mindste detaljer, intet bliver der skøjtet hen over. Kast, håndledslåse, altsammen simpelt og logisk. Vi viser hinanden vores egne variationer på de ting vi lærer, udveksler erfaringer og fortolkninger. "Nå! Gør I sådan!, Kunne jeg se det igen?" Der er nygerrighed og åbenhed, alle er fanget. Teknikker bliver diskuteret, trænet, vendt og drejet. Det er meget berigende og inspirerende, og har fået mig til at se flere muligheder, se på tingene, ikke med andre øjne, men med en bredere forståelse med udgangspunkt i min egen træning. Det har yderligere givet mig lyst til at bearbejde og fortolke de ting der blevet givet forklaringer på.
Goju er min stilart, det er der jeg hører hjemme, det er mit fundament, men at få spejlet det jeg laver gennem andre stilartes fortolkning, få spørgsmål omkring brug af modstanderens energi fra en Aikidoka, opleve sider af teakwon-do jeg ikke har interesseret mig for, og selv få besvaret og besvare en masse spørgsmål er en erfaring jeg er glad for at jeg fik med.
Uden det fundament jeg har i min egen stilart ville mit udbytte have være begrænset. Det er vigtigt at have et sted at gå ud fra, et synspunkt, så man ikke blafre fra stilart til stilart og bruger muligheder som denne Gasshuku var, til at "shoppe rundt", for så ender det uundgåeligt i det rod mine medbragte forbehold bundede i.
Og hvad står jeg så tilbage med efter perifert at have berørt denne vifte af budo; at der ikke er noget nyt under solen, og at man i det traditionelle billede søger den eller de samme veje. Jeg blev ikke rokket i min bevisthed om, at jeg er hvor jeg skal være rent budomæssigt, det mener jeg heller ikke kan være formålet med hverken at arrangerer eller at deltage i den slags arrangementer, men det åbner at være sammen med andre - der udfra forskellige forudsætninger - grundlæggende søger mod det samme.

Parolen på Gasshukuen var, at Kraft og Kærlighed ikke må adskilles: Kraft uden kærlighed er vold og Kærlighed uden kraft duer ikke.