Det sker i Shindokan:
Gradueringer
Københavns Karate Skole modtager dansk idræts største anerkendelse for sit ungdomsarbejde
brugernavn: adgangskode: pil Få et login
MENU:

Shindokan Goju Kai Karate-Do
Shuudoji Temple
Gl. Kongevej 23
1610 København V
tel: 33244233
fax: 33240766

DM individuel for seniorer 2003

Af Sempai Morten Steen

Dagen d. 12. april 2003 starter tidligt for mange, idet 33 klubber havde tilmeldt 105 deltagere til årets DM for Seniorer. Jeg kan ikke lade være med at tænke på alle dem, der havde været oppe før solen fik øjne, alle dem der kom fra Jylland, Fyn og Ãerne. Det var Dansk Karate Forbunds formand, Jørgen Nielsen, der gennem sin dækning af sidste års DM henledte min opmærksomhed på dette forhold.

For deltagerne er der gået måneders forberedelse forud for denne dag. Nogle stiller op for først gang, for andre er det ñnok et stævneî, men alle går forhåbentlig hjem med en god oplevelse og en god portion erfaring rigere.

Dagen igennem var der udtagelses kampe, hvor der til stadighed udskilles kæmpere, men at se de der går videre opleves som en skole i sig selv, hvor man lærer, hvor den vej man går - kan føre hen: et af de smukkeste elementer I Karate-Do. Tidsplanen holdt fint, og finalerne startede som planlagt kl.1600. Traditionerne blev hold i hævd med fakler der flankerede kamparealerne, finalister der marcherede ind i grupper alt efter hvilken disciplin de senere skulle konkurrere i, magisk lys over de tatami på hvilke der snart skulle kæmpes samt Taiko trommernes brøl frembragt af to af Danmarks dygtigste trommeslagere. I det rum som faklerne rundt om arealerne skabte fremsagde Michael Krøl karate-eden på kæmpernes vegne, medens tilskuerne på de fyldte bænkerækker blev udvisket i tusmørket. Der var virkelig magi i luften denne dag.

Da finalerne startede tonede de mere end 500 tilskuere frem af mørket og bidrog til den intense stemning med opmuntrende råb, ærgerlige udbrud og ren jubel når deres favoritter triumferede. Personligt fulgte jeg finalekampene med det overordnede formål, at finde en rød tråd til den for mig så vigtige traditionelle baggrund:

Kata

Kæmperne liner op. Kataen begynder i realiteten i det øjeblik Aka og Shiro (Rød og hvid) træder ind fra hver sin side på arealet og bukker for hinanden. Shiro bliver stående og overlader arealet till Aka.

Fokuserede i blik og bevægelse, afmålte skridt der stopper præcist hvor de er trænet til. Musubi Dachi, Rei. Kataen annonceres med kraft, som staccerede korte præcise skud.

For at citere WKFÇs definition på udførelsen af en kata:

"Kata is not a dance or theatrical performance. It must adhere to thetraditional values and principles. It must be realistic in fighting terms and display concentration, power, and potential impact in its techniques. It must demonstrate strength, power, and speed „ as well as grace, rhythm, and balance."

Fokus, flow, ro i eksplosionen, latent eksplosion i roen, i stilstanden: bevægelse. Det er anvendt komplementaritet. Jeget fraværende, kun formen, præcitionen, flowet, kimen. Når dette lykkedes, går formen over i en æstetik smuk oplevelse hvor form og anvendelse bliver ét.

Der er I Zen 4 meditations-ñstillingerî: Liggende, siddende, stående og gående. Karate-Do, og dermed Kata, hører til den gående meditation.

Kumite

De elementer vi søger i kataen, er de samme der tilstræbes i god kumite: at det forgår ubrudt, at ro og eksplosion er to sider af samme sag der kan veksle på splitsekunder, og at kæmperen stadig i begge scenarier befinder sig i mental - og fysisk balance. Indånding og udånding, og midt imellem stilstand i bevægelse. Indånding på vej mod udånding, udånding på vej mod indånding. Det er denne søgen efter centrering, at befinde sig i sig selv, tingene set indefra og ud, set i billeder uden mentale hindringer, der bl.a. gør karate-do så interessant.

For at der kan laves point i kumite skal kæmperen være i balance, afstandsbedømmelsen skal være i orden og hver teknik hvile I sig selv.

Målet med teknikken er anvendelsen, men når man er i en konkurrencesituation og balancen og afstandsbedømmelsen fejler, så kommer folk til skade, hvilket forekom en smule for meget. Der blev kæmpet hårdt, til tider en anelse for hårdt. Stævnelægen havde en travl dag, og resultatet blev da også at flere af finale kampene blev afgjort med et buk fra den af kæmperne der kunne møde frem på arealet. Men der er ingen tvivl om at de der til sidst stod på sejrsskamlen, absolut ikke var kommet sovende til deres sejre, men det havde pyntet på stemningen, hvis alle tilskuerne var blevet til medalje-overrækkelsen, og den dertilhørende hyldest af de kæmpende.

I forbindelse med den igangværende karate-do debat, var der en ting til der undrede mig lidt: Jeg mener det er god DO at sætte sig ned med ryggen til, når man har forvoldt en anden skade. For mange gange synes jeg at opleve, at skadesvolderen i stedet gik rundt og kiggede på hvad der skete, eller mere eller mindre ignorerede hændelsen.

Der skal rettes en stor tak til Dansk Karate Forbund, dommere og officials for med flid og dygtighed der gør det muligt at afholde et sådant stævne. Der ligger et stort, prisværdigt stykke arbejde både I forberedelsen og afviklingen af et DM.