Shindokan Goju Kai Karate-Do
Shuudoji Temple
Gl. Kongevej 23
1610 København V
tel: 33244233
fax: 33240766

Af Niels Gerhardt, Shindokan GoJu

Det var med med stor glæde og forventning, at jeg for nogen tid siden konstaterede, at dette års DM lå på en dag, hvor jeg kunne komme og overvære stævnet - desværre kaldte mit frrelanceerhverv så pludeselig på mig om formiddagen, så jeg fuldstændig missede de indledende rundter i kata ... ærgeligt.

Til gengæld var min forventning stor, da jeg ved middagstid trådte ind i hallen, og jeg blev da også omgående grebet af stemningen - der næsten emmede af adrenalin, det var nærmest som en rus. På alle tre kamparealer blev der kæmpet, og de mange tilskuere fulgte intenst de enkelte kæmpere og luften svirrede med opmuntrende tilråb. Jubel og klapsalver skortede det heller ikke på, hvadenten det drejede sig om et veludført angreb, et godt forsvar eller en afsluttet kamp. hvor  dommeren endnu engang havde udpeget en vinder - og dermed naturligvis også en taber.

Og dem var der mange af - altså veludførte angreb og gode forsvar - som tilskuer følte jeg mig nærmest suget ind i kæmpernes koncentration og focusering. Denne intensitet sammenholdt med den kraft og hurtighed, med hvilken der blev kæmpet, gjorde eftremiddagens kampe til en flot opvisning i karate som kamp-"kunst".

Seere og tilskuere.

Her kommer så et lille hjertesuk.

Når Dansk Karate Forbund nu år efter år har disse flotte mesterskaber, hvor alt er så vellykket som  netop dette års DM, så ville det være dejligt, hvis man fra nogle af de store danske TV-stationer havde mulighed for at afse lidt tid til at komme forbi med en enkelt journalist og og en enkelt kameramand, så TV-Sporten med ord og billeder kunne berette for seerne, at stævnet havde fundet sted, og at man nu kunne hylde en håndfuld nykårede danske mestre i karate. En sådan opmærksomhed kunne give en øget interesse for karaten både på medlemssiden, men måske ligeså væsenligt nye ansigter på tilskuerpladserne, måske ligefrem tilskuere, som ikke i forvejen havde et forhold til kampsport,  men blot var blevet nysgerrige.

Men selv de licensbetalte medier kan nok næppe løsrives fra deres lækre og glatte "sendeflader" ... vi er dog ellers en del, som også betaler licens.

Nå, tilbage til virkeligheden - det var dejligt at se, at der på en så flot og solbeskinnet dag alligevel var kommet så mange tilskuere til stævnet, og som allerede tidligere nævnt et særdeles medlevende publikum.

Den store finale - og lidt for husarerne

Det føles lidt forkert at skulle benævne den første halvdel af stævnet som "de indledende rundter", når så mange af kampene blev udkæmpet med en intensitet, som var det selve finalen. Men det er altså sådan det hedder - de indledende rundter.

De mange indledende kampe blev overstået, og alle var klar til at gå i gang med finalerne - her kom så en lille overraskelse i form af et par smukke unge piger, som indtog det midterste kampareal med et par omgange særdeles yndefuld mavedans - der var også tænkt på husarerne.

Efter dansernerinderne blev lyset dæmpet i salen og alle finalisterne kom i en lang række ind i salen - hver anden med en fakkel i hånden. Efter kæmperne sluttede dommerne op, og alle indtog en fælles formation. Det var en smuk og stremningsfyldt entre.

Da alle havde taget opstilling oplæste sempai Jakob Christoffersen på vegne af alle deltagerne kæmpernes ed.

I selve finalekampene kata såvel som kumite steg intensiteten i hallen yderligere, nu blev der også kun kæmpet på et areal, så alle havde opmærksomheden på samme sted.

Selve resultaterne af stævnet kan aflæses af de efterstående tabeller, så den del vil jeg ikke gå nærmere ind i. Ligeledes er det svært at fremhæve nogen kæmpere frem for andre, men her vil jeg dog gøre en lille undtagelse, nemlig når det gælder den kæmper, som af dommerne blev kåret som "dagens fighter" - Jesper Juhl, der til trods for, at han et par gange var nede for at studere tatami"en på nærmere hold, alligevel formåede at modtage en guldmedalje i sin klasse, og altså en fighterpokal.

Tillykke

Sidste kamp var overstået og tilbage var kun præmieoverrækkelsen, der blev forestået af DKF"s formand Harry Boserup.

Præmieoverrækkelser er altid en blanding af højtidelghed, skuffelse, lettelse og jubel, hvilket også kunne spores i medaljetagernes ansigter efterhånden, som de entrede podiet, og til sidst alle samledes til det store fællesbillede af årets danske mestre 2004.

Jeg vil gerne her ønske tillykke til alle de nye Danmarksmestre 2004, en titel som nu må bæres et helt år frem. Derudover synes jeg, at der må lyde et ligeså stort tillykke til resten af deltagerne, fordi i stillede op og var med til at gøre stævnet til et virkeligt DM.

Her vil jeg så gerne smide lidt malurt i bægeret. Dette gøres med bevidstheden om at blive stemplet som en gammel sur mand, og "det var bedre i de gode gamle dage". Det handler om, at jeg adskillige gange undervejs fandt enkelte deltageres optræden skuffende set i lyset af de sidste års megen tale og skriveri om do.

Jeg synes, at det er manglende respekt, at forlade kamparealet uden at hilse. Et ganske lille buk i respekt for modstanderen, dommeren og sidst men ikke mindst respekt for sig selv og for sin egen indsats.

Ligeledes valgte en enkelt deltager at modtage sin medalje iført overtræksjakke og gummisko, det er efter min opfattelse ikke en værdig optræden for en karate-ka.

Et flot stævne.

Her må jeg fremhæve alle stævnets grå eminecer, nemlig alle de mange officials, som med deres diskrete og velorganiserede indsats fik alt til at fungere på forbilledlig vis.

Til slut er der så kun tilbage, at takke alle dommerne for en særdeles kompetent ledelse af kampene.

Det var en meget interessant og spændende eftermiddag, og jeg håber at endnu flere merdlemmer vil deltage til næste år, både på gulvet og på tilskuerpladserne - det er meget lærerigt.